Dansk English

Om os





Pack and Sea er stiftet af kasseudlejere i 10 danske fiskerihavne.
De 10 havne er Skagen, Strandby, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Bønnerup, Grenå og Gilleleje.

Pack and Sea opererer med 2 typer kasser. Kasserne er grønne og de 2 typer er en stor konisk kasse, og en firkantet kasse.

Kasserne er monteret med RFID tag. Den enkelte kasse har derefter et unikt nummer, som kan scannes. Dette gør at Pack and Sea kan opkræve den rette lejeafgift, for senere at frigøre lejer for ansvar, når kassen afleveres til en af de 10 havnes vaskehaller eller en opsamlingscentral. Der oprettes opsamlingscentraler i flere udenlandske havne.

RFID tag giver mulighed for at lægge oplysninger om fangstdato, fangststed, art og hvad der ellers kan tænkes, lagt ind i vores database. Dette åbner masser af muligheder i forbindelse med bl.a. tilmelding til auktion, sporbarhed af fødevarer og ikke mindst internt i fiskeindustrien. Ved at være med i front på dette område, håber vi at kunne være med til at sætte nye standarder til gavn for forbrugerne, og højere afregningspriser til danske fiskere.